Familien Biering

Familien Biering

Vind og vejr dag

UdePosted by Karin Biering 19 Sep, 2009 20:01
Det har været det skønneste vejr idag, ikke lige regn og rusk, som man forventer af en efterårsdag, hvilket var skønt fordi vi var på Sletten med Familie-friluftskredsen, men også skidt fordi vi var på Sletten med Familie-friluftskredsen og skulle lave vind og vejr aktiviteter. Vi lavede regnmålere, barometre af fyrrekogler og vindmøller, herunder en der kan blæse sæbebobler, så nu kan vi næsten ikke vente til ruskevejret.
Tobias er ikke så nem at holde fanget med den type aktiviteter i lang tid, så han gik med på madholdet:Johanne hyggede sig med en hel del andre store børn idag. Efter vi kom hjem blev begge børn spurgt, hvad der havde været det bedste idag; de svarede uafhængigt af hinanden: "det var, da vi legede dåseskjul". Lidt tankevækkende, vi håber at alle de andre fede oplevelser lagres på anden vis.
Jeg var også på madholdet (fisk i aviser, ris og gnavegrøntsager, samt naturligvis snobrød til forret og dessert):
Vi var 40 deltagere idag, heraf 4 nye familier. Det er rigtigt dejligt, men også en størrelse arrangement, som kræver en del planlægning og logistik, og ikke mindst fantasi, når man skal lægge et program, der kan passe til familier med børn mellem 0 og 11 år. Rigtigt gode udfordringer....

  • Comments(0)