Familien Biering

Familien Biering

Efterårsweekend

UdePosted by Karin Biering 08 Sep, 2009 21:16
Vi har tilbragt weekenden i sommerhuset, efter en lang række weekender med festivitas, var denne weekend blank for aftaler. Vejret har mildest talt været ringe, så vi har primært spillet masser af spil, læst, malet, spist klassiske sommerhusretter såsom pizza og æbleskiver (hver for sig!) og Johanne og jeg har lavet en masse ekstra rønnebærkranse til fuglemad. Vi gik dog også en enkelt tur; Christian var så heldig at hans ur gik i stykker for et par uger siden, så han har købt et nyt, som er et løbeur med indbygget GPS og meget andet gejl, så uret fik en del opmærksomhed undervejs: Nu kender vi f.eks. de præcise koordinater for hurtigbroen, og vi ved at Tobias går ca. 4 km i timen og at Johanne kan løbe 7,4 km/timen med en maxhastighed på 14,7 km i timen. Søndag var vi på inviteret rov i Elin og Knud Eriks hindbærbed og fik fryseren fyldt med lækre hindbær, samt en pose gulerødder og porre. Senere har vi fået lov at komme og hente nogle rødbeder, for jeg er kommet til at love Johanne at hun selv må prøve at sylte dem.

  • Comments(0)