Familien Biering

Familien Biering

Sensommer slapper

FeriePosted by Karin Biering 09 Aug, 2009 22:43

I morgen begynder den helt ægte hverdag, Vi har godt nok været i gang i to uger nu efter ferien, men imorgen starter Johanne i 2. klasse, fritidsaktiviteterne starter op igen, og vores arbejdspladser og børnehaven fyldes op med tilbagevendte feriebørn og voksne.
Vi har tilbragt weekenden i sommerhuset, med at lave stort set ingenting:
Læse bøger, spille ludo og make'n'break, dynebio, drikke tordenkaffe og kigge på regnvejret i vores regnkæde:

Vi har lavet kranse af rønnebær, som vi håber at kunne tørre og hænge ud til fuglene, samt kranse af lyngen, som blomstrede.

Johanne har filtet et par blomster og paphusene har været i gang både ude og inde. Vi har da også gået en enkelt tur ud til en sø (ikke den vi plejer), for at fange dyr, og der var både salamandre og masser af vårfluelarver i sjove huse. Christian er den eneste der har lavet noget rigtigt fornuftigt; han har slebet dørtrinnet ned, så vi igen kan åbne og lukke døren, hvilket har været næsten umuligt siden vi fik ny jord på taget:

Og taget - det går tilsyneladende fint, græsset er lige nu grønt næsten overalt, vi havde eller troet vi skulle så igen i denne weekend, men nu håber vi bare på mere dansk sommervejr i stedet.

  • Comments(0)