Familien Biering

Familien Biering

Tobias fødselsdag 2009

BørnPosted by Christian Biering 30 Apr, 2009 20:39
Her ca. én uge senere kan vi se tilbage på et par dejlige fødselsdagsdage for Tobias.

Det hele startede som det sig hør og bør: Med morgensang på sengen og gaver på bordet. Dagens hit var en ny rockguitar (som han i øvrigt har sovet med i sengen de sidste 5 dage)

Efter en hyggelig morgen skulle der ventes. Ventes på at børnehaven kom og kunne holde en hyggelig frø-fødselsdag. Det startede med en jagt på frøen der, bevæbnet med en kniv og en kotelet, havde stjålet al slikket. Den blev heldigvis fundet, så der kunne uddeles slikposer, spises kage, gives gaver og så leges med alle Tobias' og nogle af Johannes ting. Efter 1 1/2 times intensiv leg sagde vi farvel og ryddede op.

Om eftermiddagen skulle farmor hentes og der var selvfølgelig også gaver i kufferten. Farmor hjalp også med at samle de nye legoting, med stor tålmodighed.

Lørdag havde vi inviteret gæster til fødselsdag og det blev en dejlig dag med lagkage, (beton)boller, kakao og kaffe. Efter dette måltid rykkede vi alle sammen udendørs og nød solen og varmen resten af eftermiddagen. Ungerne nåede både at spille fodbold med Tobias' nye bold og bygge flere af hans nye legoting.



  • Comments(0)//blog.ellesvinget18.dk/#post189