Familien Biering

Familien Biering

Arbejd, arbejd

UdePosted by Karin Biering 07 Mar, 2009 21:54
Vi har været på arbejdsdag på Sletten for at lave praktiske ting til den næste naturbase, som skal være en mørke/nat base. Vi startede med at rydde plads til en rendegraver, som skulle køre kæmpestenblokke på plads, Christian var med til at fælde træer, for at rydde et område, hvor pladsen skulle etableres, og havde fornøjelsen af at følges med en rigtig skovtekniker, som godt gad give gode motorsavsfiduser fra sig.
Johanne og Tobias skiftedes til at hænge ud i rendegraveren hos Gert:Der er ingen tvivl om, hvad Tobias drømmer om i nat:
Læg mærke til værktøjsbæltet, som han har fået af Anna engang vi var i Sverige.
Jeg arbejdede også lidt indendørs, for vi er ved at udvikle et spil, som er en slags kombination af bilkort, stratego og faneleg, med nataktive dyr, som vi skal have fundet en masse fakta om; hvilket er lidt af en udfordring: hvad er f.eks tophastighed for en muldvarp? Den skal jo ingen steder...
Og det bedste: Gert vil gerne hjælpe os med sommerhustaget, som vi jo mildest talt ikke havde det fede held med sidste år.

  • Comments(0)//blog.ellesvinget18.dk/#post169