Familien Biering

Familien Biering

--og det var så julen - næsten da

FeriePosted by Karin Biering 28 Dec, 2008 22:41
Vi har været i København for at holde juleferie hos farmor. Selve juleaften holdt vi hos Morten og Gunver. Vi kan rigtigt mærke at børnene er blevet større, der er ikke det samme stress med at spise i en fart, kun nå at synge to sange før vi tidligere har kastet os over gaveudpakning, somom det gjaldt livet, for at nå det inden børnene gik kolde.Blog ImageTålmodig 4 årig:Blog ImageKusineleg:Blog Image
Vi har haft god tid til at lege med vores gaver, selvom farmors kasse med 30 år gammelt lego også var ibrug i mange timer. Tobias har også fået Lego i julegave og kan nu selv følge "opskriften" hvis der er fred og ro og en voksen til at finde fejl undervejs.Blog Image
Vi nåede også en tur i zoo med Rikke og Claus, det er vel også en slags juletradition for os efterhånden, det var meget koldt, så kameraets batteri måtte opgive og da vi havde set både det nye elefanthus og det nye flodhestehus, tog vi flugten hjem til Rikke og Claus, for at drikke varm kakao, spille playstation, flyde ud i sofaen og spise lækre hjemmelavede burgers.
Nu er vi hjemme igen, har fået fyldt køleskabet op og næsten pakket ud. Idag har vi været med vores naboer ude at bowle (dvs Christian skriver opgave og har buret sig inde på kontoret) Hverken Tobias eller Johanne har prøvet det før, så det var en stor oplevelse. Johanne (som jo hævder at være verdensmester i blandt andet alt) opdagede at der er langt fra at være god til bowling på wii til at tumle de tunge kugler i virkeligheden:Blog ImageTobias var meget fascineret at at kuglerne kom tilbage til hvor vi stod, og valgte en noget uortodoks metode til sit spil, nemlig at stille sig hen til stregen og bare dompe kugle i den rigtige retning - metoden viste sig dog effektiv, da han vandt anden runde over pigerne. Blog Image

  • Comments(0)//blog.ellesvinget18.dk/#post147