Familien Biering

Familien Biering

og mere FDF

BørnPosted by Karin Biering 14 May, 2009 22:01
Også idag har Johanne været til FDF; kom hjem i meget højt (=højrøstet) humør og havde fået masser af "streetcredit" for at bage et snobrød som ikke blev brændt. Har fået en March og Lejr sangbog, som kom med i seng. I næste uge skal hun på sommerlejr onsdag til søndag, og både Christian og jeg har begge beroliget massevis af forældre, hvis barn skulle på lejr for første gang. Ikke desto mindre synes vi det er helt vildt, at hun skal klare sig uden os i 5 dage!!! Hvordan skal det mon gå? Godt at Johanne overhovedet ikke er bekymret og bare glæder sig helt vildt, så må hendes pylreforældre bide sig diskret i læben indtil hun er afleveret (- og måske lidt efter..?)
Hun skal i øvrigt til noget der hedder Kjællinghøl, som er en rekontrueret jernalderboplads, Johanne skal sove i langhuset og lege viking.

  • Comments(0)//blog.ellesvinget18.dk/#post195

Sørøver FDFer

BørnPosted by Karin Biering 11 May, 2009 22:51
Johanne har været til et fælles FDF piratmøde i netværket og er kommet hjem sådan her:
HØ HØ - vi ved godt hvor svær sådan en tatovering er at få af igen.....

  • Comments(0)//blog.ellesvinget18.dk/#post194

Vandtur

BørnPosted by Karin Biering 01 May, 2009 21:08
Johanne har idag taget årets første badetur med SFOen:Det er Johanne der er i vandet på billedet.
Vi andre venter nok lige en måned eller to............

  • Comments(0)//blog.ellesvinget18.dk/#post190

Tobias fødselsdag 2009

BørnPosted by Christian Biering 30 Apr, 2009 20:39
Her ca. én uge senere kan vi se tilbage på et par dejlige fødselsdagsdage for Tobias.

Det hele startede som det sig hør og bør: Med morgensang på sengen og gaver på bordet. Dagens hit var en ny rockguitar (som han i øvrigt har sovet med i sengen de sidste 5 dage)

Efter en hyggelig morgen skulle der ventes. Ventes på at børnehaven kom og kunne holde en hyggelig frø-fødselsdag. Det startede med en jagt på frøen der, bevæbnet med en kniv og en kotelet, havde stjålet al slikket. Den blev heldigvis fundet, så der kunne uddeles slikposer, spises kage, gives gaver og så leges med alle Tobias' og nogle af Johannes ting. Efter 1 1/2 times intensiv leg sagde vi farvel og ryddede op.

Om eftermiddagen skulle farmor hentes og der var selvfølgelig også gaver i kufferten. Farmor hjalp også med at samle de nye legoting, med stor tålmodighed.

Lørdag havde vi inviteret gæster til fødselsdag og det blev en dejlig dag med lagkage, (beton)boller, kakao og kaffe. Efter dette måltid rykkede vi alle sammen udendørs og nød solen og varmen resten af eftermiddagen. Ungerne nåede både at spille fodbold med Tobias' nye bold og bygge flere af hans nye legoting.



  • Comments(0)//blog.ellesvinget18.dk/#post189

En næsten ny FDF'er

BørnPosted by Christian Biering 30 Apr, 2009 20:19
Så oprandt dagen hvor Johanne startede til "rigtig" FDF i en "rigtig" kreds. Efter at have set et billede i avisen af hendes børnehaveveninde Nicoline, iført FDF-skjorte, fik Johanne endelig lyst til at prøve kræfter med FDF.

Johanne og Nicoline snitter.


Det første møde var en succes med sang, leg og snitning - åbenbart så meget at Johanne så noget forkert ud i ansigtet da hun fandt ud af at der ikke er FDF om en uge p.g.a. Storbededagsaften. Til gengæld er der mini-sommerlejr i Kristihimmelfartsferien som hun gerne vil med på: 4 nætter afsted alene uden mor og far! Så nu må vi se

  • Comments(0)//blog.ellesvinget18.dk/#post188

Cykel milepæle

BørnPosted by Christian Biering 26 Apr, 2009 16:48
Så nåede vi to nye milepæle i vores børns cykelliv:


Efter længere tids plagen og farens henholdende svar (måske fordi han ikke var helt villig til at give slip på kontrollen over datteren) fik Johanne endelig lov til selv at køre i skole og hjem igen i torsdags. Denne store milepæl i hendes liv havde dog også givet hende lidt tanker, da hun havde valgt at bede til Gud onsdag aften, så han kunne passe på hende (her hjalp hverken drømmefanger, nisser eller påskeharer). Dette hjalp måske også lidt på faren mentale tilstand at vide at der var en anden Fader med på bagsmækken.

Det hele gik jo rigtig fint og Johanne var ikke til at skyde igennem da hun kom hjem.


Tobias vil jo ikke ligge under for sin søster, så da hun skulle køre i skole selv, begyndte han at gå i skarpt træning. Så han hev sin far med ud for at holde i den dertil montererede stang og så gik turen ellers op og ned ad vejen (til stor moro for og kommentering af vejens mødre). Det blev til mange ture på trods af at Tobias sagtens kunne køre selv. Men han insisterede på at faren skulle holde fast i stangen (hvilket han næsten gjorde). Det var først da faren ikke gad at gå med ud at Tobias fandt ud af at det kunne han da egentlig også godt selv. Og så cyklede han...

Efterfølgende fik ungerne overtalt moren til en cykeltur, som dog blev lidt længere end beregnet, da Johanne mente de skulle ned til børnehaven (altså hendes børnehave ved Silkeborg Bad) og moren troede det var Tobias' børnehave (lige om hjørnet). Misforståelsen blev dog opdaget i tide, men gav dog en lidt længere tur end beregnet, som blandt andet gik via Horsensvej, op ad bakke, og hjem. Så Tobias fik en god ilddåb på cykel.

  • Comments(0)//blog.ellesvinget18.dk/#post187

Johanne rider

BørnPosted by Karin Biering 07 Apr, 2009 22:45
Hermed fotos fra ridning i går, hvor Christian og Tobias var med, hvilket gav fotomulighed, jeg havde nok at gøre med at styre hest og opmuntre barn. Det er gået op for Johanne at en hest er lidt mere kompliceret en en cykel, f.eks er det sjældent at en cykel forsøger at stampe på ens tæer. I det mindste er hun nu i stand til at få hesten til at stoppe, og der er jo vældigt nyttigt.
Johanne styrer, det går nu bedre med selv at styre hesten vha tømmen, det kan man se fordi træktovet, som jeg holder hesten i, er løst.
Tobias ser beundrende til:
Trav, ridelærer hjælper med at styre, og jeg løber i lidt for store gummistøvler:
Balanceøvelser uden stigbøjler og tømme:

  • Comments(0)//blog.ellesvinget18.dk/#post180

Påskeægsfabrikken

BørnPosted by Karin Biering 05 Apr, 2009 20:21
Idag har vi nået den traditionelle påskeægsproduktion, hvilket er bydende nødvendigt, for Johanne har sendt gækkebreve, og er blevet gættet (til hendes store forundring!).
Her i huset er det jo forbeholdt voksne at have kontakt med julekonfekten, og derfor er påskeægsproduktionen børnenes område. Det vigtigste først: Det drejer sig om pynten: Hvert barn får en palet af pynt, herunder både guld- og sølvstøv. Da Tobias får udleveret sit pynt følger intruksen med: "Tobias, nu må du altså ikke puste til det". Men Tobias får straks efter øje på hele herligheden og og udbryder: "HØEEJ", hvilket i praksis er det samme som at puste, så vi har guld/sølvglimmer udover hele spisebordet. Han fik en genopfyldning, for han er i den grad til fals for glitterstads.
Som et ekstra feature havde jeg i år printet nogle klippeark med kaninkurve,
som pigerne klippede:Printet på vores lækre spørgeskemapapir fra arbejdet, et frynsegode som offentligt ansat, så det.....

  • Comments(0)//blog.ellesvinget18.dk/#post179
« PreviousNext »