Familien Biering

Familien Biering

Høst?

HjemmePosted by Karin Biering 18 Sep, 2009 21:11
Det er snart efterår og tid for masser af ovnbagte rodfrugter. Jeg havde købt flere forskellige men ingen rødbeder, eftersom vi dels har rødbeder i haven og dels snart må hente nogle hos Elin og Knud Erik. Altså ud i haven for at hente forsyninger.
Men.....
....høsten er lidt sølle
(der er to rødbeder på billedet, med ialt 1,5 blad, hvilket nok skyldes rådyrene)

  • Comments(0)//blog.ellesvinget18.dk/#post237

Oprydning og lektier

HjemmePosted by Christian Biering 12 Sep, 2009 15:06
Endelig en lørdag hvor vi ikke skulle andet end at være... hjemme. Af samme grund var der også lavet en laaaaang seddel med alle de ting vi skulla og skal gøre i løbet af weekenden.
Indtil videre har huset fået den store overhaling, med oprydning og støvsugning. Johanne har også fået lavet sine ugeopgaver til skolen - på sit ny-opryddede værelse
og efter at Karin havde afleveret Tobias hos hans børnehaveveninde, Thea, så så hun muligheden for at "støtte" Johanne i lektierne i Johannes sækkestol med dagens aviser.

Selv huset kat - Asterix - fandt endelig fundet ro (efter støvsugningen var stoppet) - velplaceret i solen og så den kunne overskue situationen.

Og mig - ja jeg venter nu blot på at Johanne og Karin bliver færdige, så vi kan få noget kakao og jeg kan komme op i stuen og spille mit nye Wii-spil.

Dejligt med en effektiv weekend smiley

  • Comments(0)//blog.ellesvinget18.dk/#post235

Alene hjemme

HjemmePosted by Karin Biering 21 Aug, 2009 22:18
Tobias og jeg har været alene hjemme i aften, hvilket vi udnyttede til at spise pandekager med is og syltetøj til aftensmad. Her ses Tobias i gang med træning af "vend pandekager i luften", mens jeg tager mig af den rigtige vare:Derover spiste vi i sofaen, mens vi så børnetime, det har Tobias engang set nogle gøre hjemme hos en fra børnehaven, så det står som noget af det mest spændende han kan forestille sig.......

  • Comments(0)//blog.ellesvinget18.dk/#post229

Rovdyret Asterix

HjemmePosted by Christian Biering 07 Aug, 2009 14:20
Vi har fået et rovdyr i huset! Indtil nu har Asterix primært vist sig fra hygge-putte-lege-sove siden, men i dag fandt vi ham i indkørslen i færd med at gøre det af med et bytte: En lille mus, enten en unge eller en lille spidsmus.

Til stor begejstring for Tobias, tog det Asterix en del tid at gøre det af med musen, primært fordi han liiiige skulle lege lidt med den.

Ind imellem skulle han også lige ligge lidt og kigge på den stakkels mus, der imens forsøgte at kravle/humpe væk.

Nu afventer vi blot hvad det næste bytte er - og om han også er i stand til at fange lidt større mus; vi har jo også halsbåndsmus som han meget gerne må tage.

  • Comments(0)//blog.ellesvinget18.dk/#post225

Familieforøgelse på Ellesvinget

HjemmePosted by Karin Biering 20 Jul, 2009 21:55
Efter hvad der må betegnes som et halvt års overvejelser og debat (Johanne vil sikkert hævde at det har taget endnu længere tid) har vi besluttet at udvide familien med en lille ny. Vi har denne gang valgt at adoptere en dejlig dreng, som vi idag har hentet på Dyrenes Beskyttelses Internat i Brande.
Han lyder (og lystrer?) navnet Asterix og ser sådan ud:
Han har tigerstriber på ryggen og leopardpletter på maven, og er overraskende kælen og legesyg. Han bor foreløbigt i vores forgang, som vi jo ikke rigtigt bruger, og skal være der i et par dage, før vi slipper ham ud i resten af huset.
Christian har bygget et kradsetræ til ham og Johanne har lavet en læderlap i snor til underholdning. Mon ikke der bliver opfundet mere legetøj imorgen?Johanne og Tobias har naturligvis været ved at revne af spænding, og de er faktisk rigtigt gode til at lade katten komme til dem, fremfor at jagte den. Det kommer nu også lidt af sig selv, fordi Asterix straks kommer og vil kæles med, når vi går ud til ham, faktisk miaver han og banker med døren, for at vi skal komme ud til ham. Specielt Tobias er meget forelsket i ham, Johanne er lidt mere forsigtig, for hun har opdaget at han har "søm i vanterne", som ham kærligt ælter løs med på bare ben.
Det er naturligvis meningen at han skal være en udekat, der kan fange nogle mus, men de første par uger skal han blive inde for at lære huset at kende, og vide hvem det er der kommer med maden.
Iøvrigt stor ros til personalet på Internatet, vi følte os rigtigt godt taget imod og fik god vejledning. Fordelen ved en internatkat er, at den der vaccineret, undersøgt af dyrelæge, behandlet for alskens kryb og sidst, men ikke mindst, neutraliseret, så det ikke bliver os der producerer herreløse killinger.

  • Comments(0)//blog.ellesvinget18.dk/#post219

Rapport fra sommerhusferien

HjemmePosted by Karin Biering 18 Jul, 2009 22:29
Vi nåede nærmest kun at køre et par nødvendige ture med vaskemaskinen efter den ansvarsløse sommerlejr, før vi pakkede bilen til taget med ting og sager til at klare livet i sommerhuset med.
Blandt andet skulle vi teste sove ude myggenettet jeg fik til jul(ikke at der var myg, men det ser da hyggeligt ud)

Christian gav alle vores knive en tiltrængt slibning:

Og så har vi fået køer: Fem store smukke og frem for alt altædende kreaturer, som skal lave naturpleje ned ved åen, vi håber de er meget sultne, for de er vist to somre forsinkede:Og taget: SPØRG IKKE!, men vi har fundet 3 store pakker blomterengsfrø, som vi købte billigt sidste år, som vi prøver med til efteråret.

Vi fik fyldt op i brændeskuret, det tog vi ingen billeder af, hvilket vi burde have gjort for børnene gav den virkeligt en skalle med at bære brænde til skuret og stable det derinde. Vi var også på en lille vandretur med overnatning, men den fortjener et indlæg for sig selv, så det kommer i det næste indlæg

  • Comments(0)//blog.ellesvinget18.dk/#post215

Skt. Hansfest 2009 og dagen derpå

HjemmePosted by Karin Biering 28 Jun, 2009 22:40
Når der er fest, må man konversere sin smukke borddame:
Jordbær med is og/eller fløde og hyldeblomstvanillesukker (efter idé fra badut), spis til du får mavepine, hvilket Johanne tog meget bogstaveligt.
Bjarke gør klar til at fyre op under heksen:
Her er den lige landet i bålet, perfekt mavelanding, men hun var meget længe om at begynde at skrige, til gengæld skreg hun så højt, at vi ikke var itvivl om at hun kom afsted, da hun endeligt fik lukket op for posen.Tobias sidder klar til at åbne for skumfidusbaren:
Mavepinen er gået over, og der er plads til en skumfidus
Dagen derpå var der så badebassin i haven med nogle af vejens børn og restebiksemad. Læg mærke til den hjemmebyggede vandrutsjebane af Peter Plys voksdug

  • Comments(0)//blog.ellesvinget18.dk/#post212

Festforberedelser

HjemmePosted by Karin Biering 28 Jun, 2009 22:22
Vores børn er nu blevet så gamle at de synes det er sjovt at være med til at arrangere fest, og der er meget der skal gøres:
Dej til madbrød:
Skumfidus og abrikossnackpinde snittes:Skilte til maden:
Jordbær renses:
- og derudover pynte op i teltet med fjersommerfugle og blomster fra haven.

  • Comments(0)//blog.ellesvinget18.dk/#post211
Next »