Familien Biering

Familien Biering

Løsladelse

GenereltPosted by Karin Biering 19 May, 2009 20:30
En af haletudserne var pludseligt blevet til en frø over natten, den havde godt nok fire ben igår, men over natten var halen skrumpet næsten helt ind (den falder ikke af, det troede vi faktisk for nogle år siden) og den havde lært sig selv at hoppe. Så Johanne (i nattøj) og jeg tog ud for at sætte den tilbage i vandhullet:Så lille var den lille ny i Johannes hånd:

  • Comments(0)//blog.ellesvinget18.dk/#post198

Grøn ost

GenereltPosted by Karin Biering 19 Apr, 2009 21:14
Vi har lavet en forårsost af creme fraiche 18% og ramsløg og lidt salt blendet sammen. Derefter skal det dryppe af natten over, vi har forsøgt at gøre det i en tragt eller et dørslag i køleskabet, men det duer ikke rigtigt, det rigtige er at hælde det i et viskestykke og hænge det op udendørs, så det kan hænge og dryppe af.
Det ser da flot ud ikke:

  • Comments(0)//blog.ellesvinget18.dk/#post184

Påsketro, barnetro, overtro - hvad skal man dog tro?

GenereltPosted by Karin Biering 13 Apr, 2009 21:48
Inden vi tog afsted til Vedersøe, havde påskeharen været på besøg og lagt chokolade rundt på grunden. Faktisk startede børnene med at lede allerede dagen før, fordi Tobias fandt 6 harelort i lyngen, altså måtte påskeharen jo have været der. Som sædvanlig hjalp de hinanden og delte rovet:
Dilemmaet opstår her: Johanne tror stadigvæk fuldt og fast på påskeharen (og på nisser for den sags skyld) i en alder af 8 år. Man skulle tro, at hun bare legede med for Tobias's skyld, men hun har højt proklameret at "ovre hos Maria kommer der slet ikke nogen rigtig påskehare, der er det bare hendes far og mor der gemmer nogle æg i haven". Vi nænner ikke at afsløre det for hende, men når hun engang opdager sagens rette sammenhæng, bliver hun sikkert både skuffet og sur på os. Samtidigt har hun andre holdepunkter: Hun har da, hun var syg før påske set nr. 2 Harry Potter film, og blev lidt skræmt, og har drømt noget uhyggeligt fra den nogle gange. I sommerhuset kunne hun ikke falde i søvn, fordi hun frygtede at komme til at drømme det uhyggelige igen, og hævdede i den sammenhæng, at hun manglede sin drømmefanger (den har hun lavet i en indianertemauge på skolen, og den hænger herhjemme over hendes seng). Vi fik foreslået hende istedet at be' en aftenbøn, og be' Gud om at passe på at hun ikke drømte noget uhyggeligt. Samtidigt er en bøn jo nemmere at tage med sig, når man sover fremmede steder, fremfor indianerfjer og perler. Men hvordan skal hun dog tro på det, når hun engang opdager, at vi har snydt hende med nisser, harer og trolde....? Og hvor går grænsen for om det er OK at leve sig ind i legen og naivitet?

  • Comments(0)//blog.ellesvinget18.dk/#post183

Hvad er det???

GenereltPosted by Karin Biering 13 Mar, 2009 21:17
Jeg er jo skabsklunser, og kaster derfor af og til et blik på ugens guloggratis avis, som er et tillæg til vores lokale avis. Falder så over denne annonce:
Bobler med baconsmag??????
Det gode tilbud står anført under tilbehør til husdyr......

  • Comments(0)//blog.ellesvinget18.dk/#post171

I skoven

GenereltPosted by Karin Biering 02 Mar, 2009 22:29
Vi orker ikke lige at blogge så meget for tiden, men vi har da været på Sletten en tur i lørdags med familiekredsen for at se de små ting i skoven tæt på:Vi fik også set nærmere på Paradisets have (den ligger lige i hullet i det røde pap, hvis nogen skulle være i tvivl):
Der er flere fotos her


  • Comments(0)//blog.ellesvinget18.dk/#post167

Kyndelmisse

GenereltPosted by Karin Biering 03 Feb, 2009 20:14
Det var kyndelmisse igår og jeg blev inspireret af et indlæg på en der kalder sig Baduts blog, som handlede om fejring af kyndelmisse på Fejø. Jeg gad godt være en der i den grad fejrede årets gang, så for at kompensere for manglen besluttede jeg at synge "Det er hvidt herude" for Tobias. Normalt elsker han at synge, før han skal sove, men præcis idag begyndte han at tude, og gad overhovedet ikke høre sangen. Så er det jo svært at presse dansk kultur ned i halsen på ham....
Hvidt derude er det jo ikke, der måtte godt snart komme et ordentligt snefald. Til gengæld er det koldt, og jeg fryser på arbejdet. Idag tog jeg et termometer med og lagde på mit skrivebord: 15 grader. Ikke noget under at jeg fryser, og det til trods for at radiatoren står på max. Det gælder iøvrigt for en hel række kontorer, så nu arbejdes der på at finde en løsning, men eftersom alle termoruder er punkteret, tror jeg det er en omfattende operation, som nok ikke er lige om hjørnet. Imellemtiden tager jeg varmt tøj på....og så kan sneen jo ligesågodt komme.

  • Comments(0)//blog.ellesvinget18.dk/#post159

Min far...

GenereltPosted by Karin Biering 31 Jan, 2009 20:48
....sov stille ind i tirsdags efter umanerlig lang tids sygdom. Faktisk efter mere end 16 år som svært handicappet efter et kranietraume i 1992 på en fisketur. Jeg mistede min far allerede dengang eller rettere sagt: jeg mistede min far, som han var, men fik noget helt andet igen. Derfor har denne uge slet ikke været så sørgelig, som man skulle tro, det føles nærmere som en lettelse (ikke mindst for ham) og en afslutning på al for lang meningsløs ventetid på ingenting. Jeg har selvfølgeligt tudet i løbet af de 16 år over ikke at have ham mere, specielt mens jeg ventede Johanne, for jeg er overbevist om at min far ville have været verdens bedste morfar.
Idag har jeg vist billeder fra min barndom til Johanne og Tobias, for at kunne fortælle om hvordan morfar egentlig var. De har jo kun set ham som handikappet.
Her er et af favoritbillederne:På tur i Norge med min far, der er sikkert multebær gemt i hatten, for det var jo top-hemmelige fund.

  • Comments(0)//blog.ellesvinget18.dk/#post158

Den første sne med spor

GenereltPosted by Christian Biering 27 Jan, 2009 16:56
Så skete det endelig....!

I weekenden var vi i sommerhuset og kunne til børnenes fryd konstatere at der var hvidt udenfor, da vi stod op om lørdagen. Det hvide var dog noget ganske sjappet sne, men det tog ikke humøret fra især Johanne, som straks kastede sig på knæ og fremstillede snebolde og en meget lille snemand. Det krævede dog et ganske stort areal at få fremstillet bare en medium snebold - men det holdt hende ikke tilbage.

Sneboldene blev produceret på en tur hen til motorvejsbroen, som ikke er bygget endnu. Undervejs fandt vi dels spor fra enten en ræv eller en hund (formodentlig en ræv, da der ikke var nogen menneskespor i nærheden) samt et fint lille spor fra en odder.

Fantasien begyndte straks at køre og ungerne mente at ræven havde været efter odderen og havde spist den. "Så er det godt at I ikke har jeres nye Aqua T-shirts på, da ræven jo så vil spise jer og odderen på t-shirten" sagde faren og troede han dels var sjov og dels at han børn havde gjort som de havde fået besked på: At tage T-shirten af efter at have sovet med den på. Tobias så dog lidt skæv ud i ansigtet, men nægtede hårdnakket at han havde t-shirten på. Lige indtil vi kom hjem og faren med selvsyn kunne konstatere at han stadig havde den på - ny på 2. døgn uafbrudt. Men han er da glad for den.

  • Comments(0)//blog.ellesvinget18.dk/#post157
« PreviousNext »